![]() |
|
|
Medlemmer er følgende foreninger: Årby, Rørby/Værslev, Raklev, Kalundborg, Svebølle og Hvidebæk, Føllenslev/Særslev, Gørlev For et år ad gangen skiftes foreningerne til at være hovedarrangør efter ovennævnte rækkefølge. I fællesskab arrangeres der stævner i indefodbold for årgangene: U6 til U15 Hovedarrangøren sørger for: - at indkalde (sidst i august måned) til introduktionsmøde for den kommende vintersæson. - at sende email-, adresse- og telefonliste, på foreningernes kontaktpersoner. - at udarbejde stævneplan ud fra foreningernes medbragte haltider. Hver forening modtager en stævneplan. Haltider der ikke skal benyttes, meddeles hurtigst til de pågældende foreninger. - at indkøbe medaljer i efteråret og metalbægre i foråret hos en aftalt leverandør. - at sende det antal medaljer, som skal anvendes til de/det kommende stævne. - at indkalde til „mellem-møde“ i januar måned. Den hovedarrangøren klub ordner alt det regnskabsmæssige. Der sendes girokort på det aftalte beløb. Omkostningerne deles forholdsmæssigt mellem foreningerne. Gebyrets størrelse fastsættes på introduktionsmødet. Afvikling af stævner. Antal stævner: U6-U7 5 stævner U8-U9 5 stævner U10-U11, U12-U13 og U14-U15 6 stævner Spilletid pr. kamp er afhængig af antal hold. Bedst vil være 7 minutter, hvis stævnet kan afvikles mellem 09.00 og 17.00. (Hvis der er for mange kan kampene sættes ned til 6 minutter) Det/de første stævner starter tidligst medio oktober for U8-U9 og U10-U11, øvrige rækker i begyndelsen af november. Stævner for Drenge skal afvikles inden 1. februar, - for Lilleputter inden 15. februar. For øvrige rækker afsluttes der senest 1. marts. Til det første stævne i hver række er det foreningernes pligt, at tilmelde sine hold til den arrangerende forening, - senest 14 dage før. Den arrangerende forening er forpligtiget til at udarbejde stævneprogrammer til hver forening. Programmerne skal udskrives så hurtigt, at trænerne under træningen kan meddele spillerne om kamptid osv. Programmet skal således være ude 10 dage før spilledato. Programmet udarbejdes efter de vedtagne udskrivningsskemaer, - og i rangorden. Indbyrdes foreningshold skal dog rangeres, så de mødes i de første kampe i hver division. Antallet af hold skal så vidt muligt være ens i hver division i en række, - kan det ikke lade sig gøre, skal der være færrest hold i de lavest rangerende divisioner. Når et stævne er afsluttet, sender den arrangerende klub, senest 10 dage før næste spilledato, nyt stævneprogram, udarbejdet efter de gældende retningslinier til samtlige klubber. Notater om hold, der har fået tildelt strafpoint skrives under bemærkninger. Divisionerne i hver række skiftes til at starte først efter flg. regel: Det gamle stævne havde f.eks. flg. rækkefølge: 3. - 2. - 1. Den nye divisionsrækkefølge for det kommende stævne er: 2. - 1. - 3. Der spilles i alle rækker efter følgende pointsystem: 3 point for vunden kamp, 1 point for uafgjort og 0 point for tabt kamp. Tilmelding af ekstra hold: Der kan ikke tilmeldes hold til de sidste 3 spillerunder, medmindre der er plads i rækkerne, efter 1. januar kan der slet ikke tilmeldes nogen hold. Dvs. tilmelding foregår hos hovedarrangøren efter princippet „først til mølle osv.“. Hvis alle divisionerne er fyldte (6 hold) er der først plads hvis der trækkes hold ud af turneringen. Efteranmeldte hold skal deltage i det sidste stævne inden nytår. Dispensationer fra udendørs sæsonen er også gældende i syvkant turneringen. Dog max én spiller pr. hold. Placeringsudregning 1: POINT 2: POINT i indbyrdes kamp/kampe 3: MÅLFORSKELLEN i indbyrdes kamp/kampe 4: MÅLFORSKELLEN i samtlige kampe 5: FLEST SCORE MÅL i samtlige kampe 6: OMKAMP (til første scorede mål kampen startes med dommerkast) Nr. 1 og 2 rykker en division op og sidste og anden sidste hold rykker en division ned. Hvis en division afvikles med 4 hold pga. afbud, er der kun et hold der rykker ned og kun et hold der rykker op fra den division der ligger under. Der spilles efter de udsendte regler for „7-kantfodbold“. Præmier Der uddeles guld-, sølv- og bronzemedaljer til alle spillere (max. 7) på hver hold som bliver nr. 1, 2 og 3 i hver division for: U6/U7 og U8/U9 og U10/U11. Laveste division U6-U7 får alle medalje hver gang. Der må ikke deles medaljer ud til andre end de spillere der har vundet medaljerne. For U12/13 og U14/15 spilles der om metalbægre, som først uddeles når alle stævnerne er slut. Der er bægre til nr. 1 og 2 i hver division (kun 6 stk. pr. hold). Hvis en træner eller leder mener at dommerbordet har regnet slutstillingen forkert ud, har denne ret til at nedlægge protest. Hvis medaljerne, eller pokalerne, er uddelt, SKAL dommerbordet afvise protesten U 12/13 OG U14/15-turneringen: Turneringen opdeles i 2 runder. De første 3 stævner afvikles med op og nedrykninger. I sidste 3 stævner spiller holdene i de divisioner der blev sluttet i efter 3. runde. Pointsystemet i de sidste 3 stævner er følgende: 3 point for vunden kamp - 1 point for uafgjort kamp og 0 point for tabt kamp, pointene efter de sidste 3 stævner lægges sammen og stillingen udregnes efter 7-kant reglementet. Der foretages ingen op- og nedrykninger ved de sidste 3 stævner. Denne regel gælder kun U 12/13 OG U 14/15-turneringen. Står flere hold lige, er det sidste stævne afgørende - det højst placerede hold efter dagens kampe bliver vinder. Er et hold „standby“, får holdet 0 point. Udebliver et hold, får det 0 point, og kan ikke opnå nogen placering i divisionen. For at vinde pokaler skal man deltage i de stævner hvor der spilles om point. Resultaterne fra hvert stævne, hvor der spilles om bægre, sendes både til den næste arrangør samt til hovedarrangøren, som skal samle alle pointene. Generelle stævneregler det tilfælde at et hold af specielle årsager ikke kan deltage i et stævne, meldes der omgående afbud til den arrangerende forening af det pågældende stævne. Ved „LOVLIGT AFBUD“, (mindst 12 dage før det næste stævne) forbliver holdet „STAND BY“ i den division, som det ved sidste stævne placerede sig til. Eventuelle ledige spillere fra holdet må ikke bruges på andre hold i lavere liggende divisioner. Sker det, fratrækkes placeringen for det hold, hvorpå den „ulovlige“ spiller var med 2 X STANDBY for samme hold indebær udelukkelse af holdet og klubben kan ikke tilmelde et nyt hold i samme række. Melder et hold afbud, så ovennævnte regel for „LOVLIG AFBUD“ ikke kan overholdes, forbliver det i samme division ved næste stævne. Holdet tilskrives 3 strafpoint, som trækkes fra i det næste stævnes placeringsudregning. Den arrangerende forening meddeler kontaktpersonen for den udeblivende forening, at et eller flere hold udeblev fra stævnet. Spiller et hold ulovligt, taber det samtlige kampe 3-0 og rykker en division ned. Hvis et hold udebliver tildeles holdet, udover normal straf, en bøde på kr. 200. Hvis et hold ikke møder frem til deres første kamp i den division de er placeret i, og dommerbordet ikke har modtaget nogen besked, betragtes holdet som udeblevet. Der skal gives besked til hovedarrangøren som opkræver bøden hos den på gældende klubs kontaktperson. Ved brug af en spiller fra et hold i en lavere liggende division, som derved kommer til at spille på to hold samme dag, gælder følgende særregel: - træneren fra det pågældende hold, skal straks henvende sig til dommerbordet og give besked herom. Denne regel skal kun bruges som NØDHJÆLP for den pågældende forening, som ellers ingen anden udvej har end at trække holdet pga. pludselig afbud fra spillere. Holdet spiller på lige fod med de andre hold i divisionen. Særreglen må kun anvendes, hvis omtalte spiller indgår på holdet som „4- mand“. Er det ikke tilfældet - så fratages placeringen for holdet, som forbliver i den samme division ved næste stævne. Samtidig tilskrives holdet 3 strafpoint, som trækkes fra i det næste stævnes placeringsudregning. Det indskærpes, at spillerne ikke rokeres fra hold til hold. En spiller må under ingen omstændigheder spille på to hold samme dag, hvis det ligger udenfor de ovennævnte regler. Sker det, fratages placeringen for det hold, hvor han/hun sidst spillede. Holdet forbliver i den samme division ved næste stævne og tilskrives 3 strafpoint, som trækkes fra i det næste stævnes placeringsudregning. Et hold må ikke deltage i to forskellige rækker, men et stærkere hold fra U10/11 godt kan spille i U12/13-rækken, hvis holdet ønsker det og kun spiller der! Ligeledes må en spiller ikke spille i to rækker. Kommentar: En U10/11-spiller må ikke spille på U10/11 og U12/13. Såfremt spilleren har deltaget på et hold i en ældre kategori er spilleren låst. Hvis et hold samme dag skal spille 7-kant og DGI, er det forpligtet til, at møde til 7-kant, hvis spilletiderne kan overholdes ifølge det udfyldte skema for „tider omkring sammenfaldende 7-kant og DGI-stævner“. Møder holdet ikke op, udelukkes det for resten af 7-kant-sæsonen. Trækker en klub et hold, eller ønsker man at tilmelde et ekstra hold, skal det både meddeles hovedarrangøren og foreningen, der skal holde det næste stævne. Efter at 7-kant turneringen er startet kan en spiller ikke skifte klub. Dvs., der kan kun spilles for en klub i samme 7-kant turnering. Der kan dog ved enighed mellem alle klubber dispenseres, hvis spilleren har skiftet bopæl. Alle klager skal rettes til egen klubs kontakt person, som derefter retter henvendelse til hovedarrangøren. Revideret på 7-kant mødet. Gørlev aug. 2012 |